Effektiv alarmhåndtering i kritiske situationer

ABAinfo er en app designet til at forbedre reaktionshastigheden i kritiske situationer, såsom brand, overfald eller andre nødsituationer. Appen gør det muligt at modtage information fra et ABA-anlæg direkte på en smartphone eller tablet og sikrer dermed hurtig og effektiv kommunikation i krisesituationer.

ABAinfo henvender sig til virksomheder, organisationer og offentlige institutioner, der ønsker at optimere deres beredskab og ikke mindst øge trygheden på arbejdspladsen. Ved at sikre hurtig og effektiv kommunikation og informationsdeling i krisesituationer, kan appen være med til at effektivisere krisehåndteringen, begrænse skader – og i sidste instans redde liv.